Arts and Culture on the Nordic Edge

2016

I 2016 resulterede projektet ARNE – Arts and Culture on the Nordic Edge i et Kompendie udgivet af Kulturelle Samråd i Danmark. Kompendiet videregiver projektdeltagernes erfaringer med at skabe kunst og kultur i tyndt befolkede områder af Vestnorden. Her kan du finde inspiration til arbejdet med at skabe lokale kulturprojekter forankret i frivillighed og borgerinddragelse.


Amatørkulturens tal 2015

2015

Amatørkulturens tal er udgivet af AKKS og DATS – Dansk Amatørteater & Scenekunst projektet. Rapporten er en oversigt over den organiserede amatørkulturs medlemmer, aktiviteter og økonomi, baseret på regnskabstal fra 2013. Det er den tredje rapport i serien og det er derfor for første gang muligt at sammenligne med tallene i Amatørkulturens tal 2004 og 2009. Det er derfor udviklingen, der er fokus på i 2015.


Rapport fra et visionsforum

2015

Den 21. januar 2015 afholdt amatørorganisationerne AKKS og DATS – Dansk Amatør Teater & Scenekunst et visionsforum om amatørkulturen på Christiansborg. På visionsforummet deltog både politikere, eksperter, meningsdannere, embedsmænd og amatører, der igennem en spændende dag fik sat ord på behovet for en national vision for amatørkulturen. Dagens indtryk og oplæg blev indsamlet i et digitalt magasin.

Læs det digitale magasin her


Amatørkulturelle Netværk

2012

I 2012 gennemførte AKKS og DATS – Dansk Amatørteater & Scenekunst projektet “Amatørkulturelle Netværk. Projektet havde som mål at udvikle nye lokale samarbejdsformer og netværksdannelser indenfor amatørkulturen i de nye kommuner. Dette for at skabe enkle organisatoriske platforme og opnå indflydelse.


En kortlægning af amatør-kultur-organisationer i Norden

2010

I januar 2010 udgav Ax – Amatörkulturens Samrådsgruppe og AKKS i fælleskab en kortlægningen af amatørkulturorganisationer i Norden. Baggrunden for rapporten var de forudgående års forandringer i den nordiske kulturpolitik, der havde udelukket amatørkulturudøverne fra store dele af det offentlige tilskudssystem.


Projekt til udvikling af amatørkultur, amatørkunst og frivilligt kulturelt arbejde

2009

Et Samarbejde mellem Huse i Danmark, Kulturelle Samråd i Danmark og AKKS. I rapporten redegøres der for 16 gennemførte projekter og kommes med ideer til fremtidige udviklingsprojekter.


Veje til en professionel karriere

2009

Dansk Amatør Musik (DAM) udgav i 2009 rapporten ”Veje til en professionel karriere”. Rapportens formål var at undersøge de professionelle musikeres interesse for at undervise amatørmusikere. I rapporten interviewes et større antal professionelle musikere om deres holdning til f. eks. undervisning af amatørmusikere samt deres bud på fremtidige forbedringer af kurser og lignende, for at styrke mulighederne for de aktive amatørmusikere.

Læs rapporten Læs rapporten her.