Oprettelse af forening.
I Danmark er det enkelt at oprette og etablere en forening, og det kræver ingen særlig tilladelse.
Når man danner en forening er det dog vigtigt at gøre det korrekt i juridisk forstand. Ellers kan det have følgende konsekvenser:
- At man som forening ikke kan oprette et CVR-nummer.
- Ved evt. økonomisk tilskud, er det den person, der har skrevet under på ansøgningen, som hæfter for beløbet – også selv om vedkommende på et tidspunkt måske holder op med at være aktiv i gruppen.
- Den person, der underskriver ansøgningen, risikerer at blive personligt beskattet af de midler, der egentlig er beregnet til gruppens aktiviteter.
- Foreningen kan ikke gøre brug af fordelagtige ordninger, der findes for foreninger i dansk lovgivning om fx skat og moms, skattefrie godtgørelser til frivillige, modtagelse af skattefrie gaver, indsamlinger mm. Benyttes ordningerne alligevel kan man blive straffet som enkeltpersoner.
Udformer man ikke vedtægter, vælger bestyrelsen og laver formuleringer om økonomi og medlemskab, kan man stadig kalde sig en forening. Men i juridisk forstand er man det ikke, man er ‘blot’ en gruppe personer der udøver en fælles aktivitet.
Sørg derfor for at grundlæggende 5 punkter er på plads, ved oprettelse af en forening:
1. Vedtægter
Som forening skal man formulere og vedtage et sæt vedtægter. Vedtægter defineres som en aftale mellem flere personer eller parter, som arbejder sammen om at nå et fælles formål. Vedtægterne er derfor foreningens egne regler, som fastlægger, hvad man samles om, og hvordan man træffer beslutninger. Her kan du downloade en skabelon for foreningsvedtægter: Skabelon – Generelle foreningsvedtægter
Vær opmærksom på at dette ér et udkast til vedtægter, og at man som forening selv skal sikre sig at vedtægterne er korrekte . Har du spørgsmål til udarbejdelsen af vedtægter, er du velkommen til at kontakte os i AKKS.
2. Ledelse
En forening skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 personer. Der er ingen krav om hvordan en sådan bestyrelse sammensættes, men ofte består den af en formand, næstformand og kasserer + det antal menige bestyrelsesmedlemmer, man i foreningen bliver enig om at bestyrelsen skal bestå af.
3. Medlemmer
I vedtægterne skal man formulere, hvem der kan være medlem af foreningen. At man aktivt tager stilling til, hvem foreningen er et fællesskab for. Det er en god idé at overveje, og skrive ind i vedtægterne, hvorvidt der er en afgrænsning for hvem og hvor mange, der kan være medlemmer. Herunder om det er muligt at være hhv. aktivt eller passivt medlem, kan andre foreninger være medlem osv.
4. Afgrænset økonomi
Foreningens økonomi skal være afgrænset i forhold til medlemmerne som privatpersoner – det vil altså sige, at foreningen skal have sine egne separate konti, budgetter og regnskaber. Man skal desuden sikre sig, at foreningens økonomi er uafhængig af stifterne, og at midler, der er givet til foreningens formål, ikke kan føres tilbage til foreningens stiftere.
5. Stiftende generalforsamling
Man skal kunne dokumentere, at foreningen formelt er stiftet. Det anbefales derfor at foreningen formelt bliver stiftet på en generalforsamling, hvorfra der ligger et referat eller en anden form for dokumentation. På den stiftende generalforsamling anbefales det, at man som minimum vælger en ledelse og vedtager et sæt vedtægter for foreningen.
Andre krav ved evt. tilskud
Ud over de 5 ovenstående krav, kan der være andre krav, man som forening skal opfylde. Det gælder fx, hvis man søger tilskud fra offentlige puljer og tilskudsordninger, eller når man modtager støttemidler fra sponsorer eller fonde.
Får man fx. tilskud fra en offentlig tilskudsordning, har man pligt til at dokumentere, at midlerne er anvendt til formålet. Og hvis foreningen skal have tilskud under Folkeoplysningsloven, skal foreningen fx. være demokratisk opbygget, medlemmerne skal betale et kontingent, og der skal være et fastsat minimum antal af medlemmer i bestyrelsen.
Læs mere om dette på siden om den folkeoplysende forening