2 (1)Det kan være svært at finde rundt i alle de opgaver og regler, der er forbundet med at drive en amatørforening. På trods af det er foreningsformen alligevel den mest hensigtsmæssige organisation omkring et kor, en scene eller et orkester, hvis man skal have adgang til kommunale lokaler eller offentlige tilskud. Samtidig giver den en unik mulighed for demokratisk indflydelse og medbestemmelse.

For at gøre dit foreningsarbejde lidt nemmere, har AKKS samlet en lang række tips og god råd i denne guide. På de næste par sider kan du derfor følge med vores to amatører rundt i guiden og få information om alt fra vedtægter, generalforsamlinger og GDPR  til fundraising og børneattester og du kan  downloade en lang række skabeloner  til brug for bl.a. kontrakter og budgetlægning.

Blandt de emner du kan få hjælp til er:

  • Hvordan du opretter en forening og hvorfor foreningsformen kan være en god ide, som en ramme om dine kunstneriske aktiviteter, samt hvorfor og hvordan du udarbejder en samværspolitik. 
  • Hvornår og hvorfor du med fordel kan oprette en folkeoplysende forening, samt hvilke hensyn du skal tage i forhold til f.eks. vedtæger i denne sammenhæng.
  • Hvad du skal tage hensyn til i forhold til din forenings økonomi, herunder om budgetlægning, kontingent og medlemsadministration, samt revision og oprettelse af bankkonti. 
  • De forskellige typer af forsikringer du kan komme ud for at skulle bruge i forhold til ansatte, frivillige og rejsevirksomhed. 
  • Kontraktskabeloner til ansættelsesforhold og leje af lokaler. 
  • Fundraising fra A-Å.
  • Rettigheder i forbindelse med brug af musik og manuskripter.
  • Børneattester til brug for de foreninger, hvis aktiviteter er rettet mod børn og unge.
  • GDPR eller persondataforordningen er noget vi alle skal forholde os til.
  • En samværspolitik kan være en rigtig god ide. 

God fornøjelse. 

 

%d bloggers like this: