Inspiration fra 5 markedsboder

Til inspirationsdagen blev der i fem markedsboder præsenteret eksempler på ungeindragelse i forskellige foreninger og organisationer. Her kan du læse hovedpointerne fra de enkelte boder. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte dem.

af Villy Dall 

Grænseforeningen
I Grænseforeningen er der 12.000 medlemmer, hvoraf langt de fleste er over 60 år – I 2006 var der fire gange så mange. Medlemmerne er forsvundet ved naturlig afgang. Grænseforeningen vil gerne give de unge gode oplevelser – så de, selvom de måske dropper ud af foreningen nogle år, mens de studerer, danner familie og passer børn, måske vende tilbage.

fullsizeoutput_1d6På landsplan har de især fire ungdomsprojekter:

  • Undervisning
  • Elevambassadører: Ca. 120 hvert år fra alle tre årgange i de tre mindretalsgymnasier i grænselandet (i skoletiden).
  • Kulturambassadører: Kommer fra både de to mindretal og fra etniske minoriteter under mottoet ”Danskerne findes i mange modeller”.
  • Deltager hvert år på Roskilde Festival med en pantbod – 120-180 frivillige, som ledes af 8-12 frivillige ledere, der arbejder med projektet hele året – de får betalt deres adgangskort til festivalen.

De har nu dannet Grænseforeningen Ungdom.

Web:
https://graenseforeningen.dk/
https://www.gfungdom.dk/

fullsizeoutput_2bbFolkekirkens Ungdomskor (FUK)
FUK samler omkring 850 kirkekor med cirka 12.000 aktive korsangere i alderen 0-100 år. Hovedvægten ligger dog på børne- og ungdomskor. FUK har kun kontakt med kor og korledere, og er dermed ikke i direkte dialog med deres medlemmer. De har opdelt landet geografisk i tre kredse, svarende til FUK’s tre korkonsulenter.

FUK har hentet inspiration hos deres Norske søsterorganisation med hensyn til at engagere unge demokratisk. Initiativet med U-camp og FUK’s Unge er inspirereret af den norske organisation UNG I KOR, der har haft succes med deres UKO-program for unge.

FUK arrangerede sin første U-camp i 2019, der er en Ungdomslederkursus for 13-19-årige – her blev 11 ungdomsledere uddannet, hvoraf de 7 interesserer sig for demokratiaspektet. Herefter indgår ungdomlederne i kursusledelsen på FUKs sommerskole.

På U-camp 2019 arrangerede de 11 ungdomsledere nogle aktiviteter på tredjedagen, og på U-camp 2020 får de ansvaret for hele tredjedagen.

Web:
https://fuk.dk/

Det Danske Spejderkorps (DDS) – de blå spejdere
DDS har godt 30.000 medlemmer i alle aldre, men naturligvis med hovedvægten på børn og unge. De har et velfungerende og godt bemandet sekretariat, og Spejderne er grundlæggende lederuddannelse på alle niveauer.

fullsizeoutput_1d4

Tidligere var der vedtægtsbestemt kvotering med to unge i enhver bestyrelse på alle niveauer, men det er afskaffet – intentionen består dog fortsat. På landsplan er der en god aldersspredning i bestyrelsen. Årsmødet består af 2 repræsentanter for hver af de 400 grupper, og de unge opnår flotte stemmetal. Unge bliver også erfarne i bestyrelsesarbejdet

Der er dog stadig ”ældre” spejdere, som synes, at det er fint med unge, for ”de får jo så mange gode ideer”, men at det så også er vigtigt med ”voksne” til at styre og gennemføre tingene i det daglige arbejde.

Web:
https://dds.dk/

fullsizeoutput_2ce

Ax – Kulturorganisationer i samverkan (SE)
Efter projektet ”Ungdomsinflytande nu” var det vigtigt at få metoden forankret, så indsatsen for inddragelse af unge kunne fortsætte. Resultatet blev bogen ”Inflytandeguiden” med et tilhørende samarbejdsspil, hvor kaniner skal nå frem til samme mål ved at samarbejde om at undgå at blive spist af ræven. I bogen er en evalueringsformel til spillet, så man især kan blive opmærksom på de kompetencer, man ikke får udnyttet. Bogen bygger på 10 tips eller udfordringer med hver sit afsnit om praksiserfaring. På en af medlemsorganisationernes årsmøde havde man en væg, hvorpå man kunne opslå små sedler med gode erfaringer fra det foregående års arbejde.

En anden organisation har indført mulighed for, at unge interesserede kan komme ”i praktik” i bestyrelser, før de beslutter sig for at stille op eller ej.

I undervisning animerer de til, at lærer/elev-relationen byttes om, så lærerne indser, at eleverne også er ”eksperter”, bare på andre felter end lærerne.

De unge efterlyser kommunikation på sociale medier.

Web:
http://www.axkultur.se/
http://www.axkultur.se/inflytandeguiden/

Det Hem’lige Teater – amatørteater i Aalborg
IMG_2468

Målgruppen er 18-30-årige, og der er 100-150, der hvert halve år betaler et kontingent på 250 kr. til kaffe med videre, mens produktionerne betales af kommunale tilskud og entréindtægter.

Udover at spille teater kan de unge også lære om teknik, scenografi, dramaturgi med videre af de professionelt tilknyttede. De unge kan også låne lokaler til deres egne små teaterprojekter.

Bestyrelsen er meget ”voksen” og til dels ekstern – Skuespillerrådet har én repræsentant uden stemmeret. Skuespillerrådets opgave er at være kontaktled mellem de unge og teatrets ledelse/kontor – hertil vælger de unge hvert halve år fem medlemmer ved hemmelig afstemning.

Teatrets kunstneriske råd fastlægger repertoiret, og hertil vælger Skuespillerrådet to repræsentanter. Det nuværende Skuespillerråd har en ambition om, at de unge skal have endnu større indflydelse på repertoiret, så derfor arrangeres stormøder, hvor de unge kan komme med deres ønsker. Dette i forlængelse af infomøder og hem’lig-møder, hvor førstnævnte er for alle og sidstnævnte interne, hvor ledelsen også giver indsigt i økonomien.

Web:
http://hemli.dk/