Fra snak til handling – de danske erfaringer

DEMOKRATI NU DK: I foråret 2018 gennemførte AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur Samråd – en række samtaler med sine medlemsorganisationer. Et af de gennemgående temaer i samtalerne var, at de ikke kunne tiltrække de unge til det ledende arbejde i bestyrelser og udvalg, og at det derfor var Tordenskjolds gråhårede soldater, der tegnede amatørmusikkens frivillige organisationer ledelsesmæssigt. Hvordan ændrer vi det billede?

af Lene Grønborg Poulsen

Lange møder, gråhårede hoveder og alt for meget snak. Det er måske nogle fordomme om, hvad der foregår i de danske frivillige bestyrelser på kulturområdet. Men sådan behøver det ikke at være, og et initiativ under AKKS tager nu kampen op for at skabe plads til flere unge i ledelsesarbejdet. Sekretariatsleder i AKKS Susan Fazakerley fortæller:

”Efter samtaler med de 20 landsdækkende organisationer, som i 2018 var medlemmer af AKKS, stod det klart for os, at den største trussel handlede om at tiltrække de unge. Ikke kun til foreningerne generelt – men også i ledelsesarbejdet,”.

For hvad sker der, når den ældre generation ikke længere er der til at varetage det lange og seje arbejde på bestyrelsesposterne? Den situation skal vi helst ikke ud i, så derfor må arbejdet med at tiltrække unge i bestyrelserne i gang nu, forklarer Susan Fazakerley. Derudover er det også et generelt demokratisk problem, hvis de danske bestyrelser i amatørmusikken er alt for homogene og ikke gør brug af de kompetencer unge kan bidrage med.

20191210_085853

Susan Fazakerley – Sekretariatsleder AKKS

Inspiration fra nabolandet
Projektet, Demokrati NU DK, er inspireret af lignende arbejde i Sverige. (Læs mere her), hvor Ax, den svenske søsterorganisation til AKKS har haft held til at finde en metode, som kan være vejen frem. Her er fokus på processen og på at arbejde i dybden med væsentlige spørgsmål i de enkelte foreninger med hjælp udefra.

”Vi har valgt at lave en fordansket version af det svenske projekt Demokrati NU. Det har været givende, at vi har kunne tale med dem om, hvad der fungerede og ikke fungerede. Så den ramme har vi kunne læne os op ad,” forklarer Susan Fazakerley og fortsætter: ”Blandt andet kan vi se, at de unge er lige så forskellige som alle mulige andre grupper, og man kan derfor ikke sige, at bare fordi de er unge, så er de friske på at løse opgaver med sociale medier, men til gengæld vil de ikke røre ved drift med en ildtang. Så der eksisterer helt sikkert nogle generelle fordomme om, hvad de unge kan bidrage med, og hvad de har lyst til.”

I arbejdet i Danmark blev det hurtigt tydeligt, at de unge i foreningerne vidste meget lidt om, hvad bestyrelserne lavede og hvem, der sad i dem. Derfor har AKKS også sat fokus på, hvor vigtigt det er kontinuerligt at kommunikere, hvad den enkelte lokale bestyrelse arbejder med af nogle kanaler som de unge bruger. Men heldigvis kan de unge også overraske positivt:

”Vi troede egentlig, at mange unge gerne ville sidde i bestyrelsen for at få noget på cv’et eller som en del af et karriereforløb. Men sådan er det ikke – det er i mange tilfælde drevet af lyst. Men arbejdet skal give personligt mening for dem,” understreger Susan Fazakerley.

To pilotprojekter
AKKS har kørt to pilotprojekter med henholdsvis DAOS (Dansk Amatørorkester Samvirke) og ungdomsorganisationen i LGF (Landsgardeforeningen – Sammenslutningen af Danske Bygarder). Det har været nogle gode møder med fokus på processen, forklarer Susan Fazakerley:

Foto LGF fællesmøde

Foto fra fællesmødet med LGF

”Vi er opmærksomme på, at mange tidligere har udgivet bøger eller fem tips, som skulle hjælpe organisationer og foreninger på rette vej i forhold til samarbejdet med unge mennesker. Men spørgsmålet er, om det hjælper. Vi kan se, at det rykker noget, når der kommer nogen udefra og kører en proces med foreningerne. Det betyder, at der kommer en ekstern person, som også hænger dem op på, at samtalerne skal føre til konkrete handlinger, og her oplever vi en udvikling,” understreger hun. Samme konklusion nåede man også til i det svenske projekt, der danner forlæg. (Læs mere her)

Helt konkret har AKKS holdt tre møder med hver forening (et møde med bestyrelsen, et med udvalgte unge og et fællesmøde). Det betyder, at foreningerne i første omgang har fået sat fokus på området, og de er sammen blevet bevidste om, hvordan de kan kommunikere bedre til de unge.

”Begge foreninger, DAOS og LGF, har udarbejdet handlingsplaner, og de ønsker blandt andet at se på deres kommunikation på sociale medier. Herudover har LGF taget kontakt til DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) for at få hjælp til det videre arbejde, mens de kigger på evt. at lave vedtægterne om, så der kommer et krav om, at der skal være to unge i deres bestyrelse,” fortæller Susan Fazakerley.

AKKS formidlede erfaringerne fra projektet til en inspirationsdag med fokus på unge i ledelse. Du kan læse mere om metode og deres erfaringer her.

Foto: Niels Lundbye-Christensen