Èn gang om året bliver kommunen med det bedste amatørkulturliv fundet
Kultur skabes med kærlighed, og derfor uddeler amatørorganisationerne AKKS Con Amore Kulturprisen, hvor kommunen med de bedste rammer og den største kærlighed til amatørkulturen skal findes.
Con Amore Kulturprisen hylder kommunernes vigtige opbakning og støtte til amatørkulturen, og nu kan både enkeltpersoner og foreninger indstille kommunerne.
Kulturprisen gives til den kommune, som – ”med kærlighed” – gør en ekstraordinær indsats for at få det lokale foreningsbaserede kulturliv til at blomstre. Samtidig er tanken bag Con Amore Kulturprisen, at vinderkommunen kan tilskynde kulturindsatsen i andre kommuner.
Ved indstilling af kommunen skal der lægges vægt på:
- at den skaber gode rammer for amatørkulturens udøvere
- at den har en nedskrevet kulturpolitik
- at den støtter nye, banebrydende projekter
- at den møder amatørkulturen med lydhørhed og praktisk og/eller økonomisk opbakning.
- Indstillingen kan også indeholde ting, som ikke er indeholdt i ovenstående, men som indstilleren er særlig glad for, som f.eks. en innovativ hjemmeside.
Con Amore Kulturpris uddeles til et stort awardshow i forbindelse med Kulturmødet på Mors. Med en præmie på 8.000 kr. belønner AKKS den enkeltperson eller forening, som har indstillet den endelige vinderkommune. Pengene skal bruges på kulturel aktivitet efter indstillerens valg og de er skattepligtige.
Foto: Axel Gadegaard fra forestillingen “Undskyld” af Bagsværd Amatør Scene.
Tidligere vindere:






