AKKS har netop udsendt et spørgeskema, som skal tage temperaturen på amatørkulturen, som situationen er lige nu i begyndelsen af 2021 under COVID-19 epidemien. Det vil derfor hjælpe os meget hvis din amatørforening vil udfylde den. Det tager blot 5 minutter.
Musiklivet kører langsomt i øjeblikket, men der er stadigvæk behov for at tænke fremad og se muligheder. Den nordiske paraply for amatørmusikken MUSIK I NORDEN har derfor arrangeret et gratis online webinar den 6. februar 2021, hvor der er nyheder om amatørmusikken fra alle de nordiske lande.
En række organisationer indenfor amatørmusikken og amatørteatret har udarbejdet to notater om amatørkulturens ønsker til en genåbning af områdets aktiviteter når det bliver muligt. Notaterne er udarbejdet på baggrund af møderne i Kulturministeriets sektorpartnerskab for idræt og foreninger og et møde med Kulturministeriets genstartsteam.