Invitér amatørerne med ombord

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt bør invitere kunst- og kulturamatører med i det kommende råd, der skal se på, hvordan kunsten og kulturen kan være med til at løse tidens store kriser, skriver AKKS’ formand Toke Halskov Kristensen i et debatindlæg bragt i Altinget Kultur mandag den 20. marts.  

I begyndelsen af januar søsatte Altinget Kultur en temadebat foranlediget af SVM-regeringens planer om at nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen. Debatindlægget den 20 marts er AKKS’ bidrag til denne debat.

Hvis du har abonnement på Altinget, kan du læse indlægget HER

Hvis ikke, kan de læse teksten her:

Invitér amatørerne med ombord, Jakob Engel-Schmidt

Regeringen viser nu initiativ til at afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage med at løse nogle af vor tids store kriser. Det er et initiativ, der gerne skal inddrage den store del af kulturlivet, som udgøres af amatørerne, hvilket vil sige alle de mange mennesker, som i deres fritid frivilligt udfører amatørkulturelle aktiviteter i organiserede foreninger i hele Danmark.

For os i Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) er det derfor nærliggende at pege på de store gevinster, som kulturen helt naturligt bærer med sig, herunder rigtig mange sidegevinster. Det er eksempelvis oplevet velbefindende, livskvalitet og demokratisk dannelse.

Inden for teater og musik udgør de amatørkulturelle foreninger alene omkring 150.000 børn, unge og voksne, men der er betydelig flere deltagere, hvis man tæller alle kunstarter med.

Det er som udgangspunkt altid den kunstneriske udfoldelse, der er drivkraften bag deres engagement, men i Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) tror vi på, at den i langt højere grad end nu, kan være med til at løse det, vi taler om som trivselskrisen.

For at føle samhørighed rækker vi ud efter kulturen

Amatørkulturen er tilknyttet en historisk tradition, der bygger på foreningsorganisering på demokratiske principper. Det har stor indflydelse på deltagernes oplevelse af værdifællesskab og forpligtelse.

Det socialiserer dem til ansvarlig deltagelse og et ønske om velfærd for alle. En tankegang, der er fundamentet for at skabe en bæredygtig og demokratisk forandring.

Som mennesker rækker vi netop ud efter kunsten og kulturen, når vi har behov for at føle samhørighed og forbundethed. For en stor del af amatørkulturen er arbejdet med at udtrykke sig kunstnerisk, alene og sammen med andre, med til at øge medlemmers velbefindende og livskvalitet, som kan være en vej ud af mistrivsel. Det er sjældent, at folk der spiller musik og teater i deres fritid føler sig ensomme eller uden stemme.

Samtidig er amatørkulturen med sin lokale forankring med til at styrke og udvikle lokalsamfundenes identitet ved at spille en rolle for kommunernes evne til at tiltrække og fastholde nye borgere i en mere bæredygtig fordeling af borgere mellem land og by. Som et eksempel blomstrede egnsspillende op under kommunesammenlægningerne i begyndelsen af 00’erne, hvor nye fællesskaber skulle opstå.

Styrk rammerne for amatørforeningerne

Den aktive kulturelle deltagelse har en særlig evne til at skabe oplevelser, glæde og sammenhold for de deltagende. Det gælder både lokalt, men også på både regionalt og nationalt niveau.

Det oplever vi til store stævner og festivaler, og under corona med fællessangen foran skærmen. Amatørforeningerne bør derfor styrkes til at række ud til nye borgere, som herved kan inviteres med ind i foreningsfællesskaberne.

Det kan vi gøre ved eksempelvis at styrke rammerne for de amatørkulturelle foreninger og give dem samme plads og synlighed i Folkeoplysningsloven, som idrætten har.

Den brogede flok af kunst- og kulturaktører, som amatørerne udgør, bør derfor inviteres med i det kommende råd. Det vil sikre bredde i drøftelserne og være til gavn for os alle.

Tekst: Susan Fazakerley

Foto: Sille Christensen