”Der er ingen tvivl om, at hvis de kulturelle Samråd vil det, så kan de gå ind og spille en større samfundsmæssig rolle” Sådan lød det fra Line Bilberg og Henriette Bjerrum fra VIFO – Videnscenter for Folkeoplysning på et temamøde den 25. april i Odense. Mødet var arrangeret af Kulturelle Samråd i Danmark og havde fokus på de lokale kulturelle samråd og deres rolle i kommunerne.

Borgmester i Faaborg-Midtfyn, Hans Stavnsager, åbnede ballet og kom med sit bud på samspillet mellem civilsamfundet og kommunen. Han var bl.a. talsmand for, at man som kommune er nødt til at tage udgangspunkt i sit lokalsamfund i forhold til hvad man skal fokusere på kulturpolitisk. Faaborg-Midtfyn er eksempelvis meget forskellig fra andre kommuner, da den både er en landdistrikt- og landsby kommune, der desuden er spredt udover et stort geografisk område. Derfor har Faaborg-Midtfyn heller ikke et stort centralt kulturhus, men har valgt at støtte lokale initiativer rundt omkring i hele kommunen.

Rådhuset gør derfor en dyd ud af at lytte til borgernes ønsker og kan tilbyde sekretariatshjælp og penge til aktiviteter. Ligesom man har en initiativ pulje, forsøger at tænke nye faciliteter så de kan bruges af både idræt og kultur, tilskynder lokalsamfundet til at arbejde sammen i større grupperinger omkring forslag til kommunen og koordinerer fællesaktiviteter på tværs af aktører.

Faaborg-Midtfyn har imidlertid ikke noget samråd hverken på idræts- eller kulturområdet og det gør det iflg. Stavnsager sværere at koordinere de større fælles aktiviteter. Skulle man etablere samråd i Faaborg-Midtfyn og borgmesteren er ikke afvisende, kræver det dog at der kommer nogle ildsjæle, som gerne vil det. ”For kultur opstår nedefra og op, og udefra og ind og ikke på rådhuset”.

En undersøgelse af de lokale samråd

Hans Stavnsager blev efterfulgt af Line Bilberg og Henriette Bjerrum fra VIFO – Videncenter for Folkeoplysning, der fremlagde resultaterne af den første undersøgelse af lokale samråd i Danmark under overskriften ”De kulturelle Samråd – Hvad kan de?” Undersøgelsen, der består af tre delrapporter, omhandler alle typer af samråd fra idræt, over aftenskoler til spejder og kultur, men dagens fokus var primært på de kulturelle samråd.

Lene Bilberg og Henriette Bjerrum startede med at slå fast, at et samråd i VIFO’s undersøgelse er defineret som et formaliseret råd af foreningsrepræsentanter i en kommune. Der er i alt 224 af denne slags samråd i hele landet, hvoraf 40 er kulturelle. I gennemsnit repræsenterer hvert samråd 59 lokale foreninger og det er i de kulturelle samråd man finder amatørforeningerne.

På den måde fungerer samrådene som et bindeled mellem kommunerne og det lokale foreningsliv, der på den ene side er med til at sikre, at kommunerne kan tilbyde meningsfulde aktiviteter til borgerne og på den anden side er med til at sikre, at foreningerne har gode rammebetingelser for deres aktiviteter.

På nogle områder adskiller de kulturelle samråd sig imidlertid fra de andre samråd. For det første er de ikke udelukkende etableret på initiativ af borgerne, men i 50% af tilfældene etableret på initiativ af kommunen. Det hænger måske sammen med, at en hel del kommuner har valgt at uddelegere uddelingen af midler til de kulturelle samråd, både fordi de mangler viden om kulturlivet og for at opretholde armslængdeprincippet.

Særligt for de kulturelle samråd gælder også, at de ofte ikke er repræsenteret i de formelle strukturer for borgerinddragelse, dvs. i de såkaldte §35, stk. 2 udvalg (også kendt som folkeoplysningsudvalg). Til gengæld deltager de i høj grad i koordineringen af større aktiviteter og opnår synlighed overfor kommunen på den måde.

Undersøgelsen arbejder endvidere med 4 roller som et samråd kan have, som bindeled mellem kommune og foreningsliv. Det er som:

1. Interesseorganisation der varetager foreningernes interesse overfor kommunen
2. Koordineringsorgan med et koordinerende fokus i forhold til foreningernes aktiviteter
3. Implementeringsorgan med opgaver der varetages for kommunen
4. Serviceorgan der rådgiver foreningerne

De fleste kulturelle samråd opfatter sig primært som interesseorganisation og implementeringsorgan, men det gælder ikke alle og nogen af samrådene er udelukkende koordinerende og servicerende.

Fremtiden for de kulturelle samråd

Undersøgelsen peger på, at de kulturelle samråd står overfor to store udfordringer, som de skal finde løsninger på:

1. Rekrutterings- og generationsudfordringen og
2. Svingende opbakning og engagement fra baglandet

I denne sammenhæng kan en løsning iflg. VIFO være at skabe mere synlighed for samrådets arbejde overfor foreningerne f.eks. ved at påtage sig flere koordinerende og servicerende opgaver.

Derudover ønsker flere kulturelle samråd sig både mere indflydelse og at spille en større samfundsmæssig rolle. Mange har høringsret i forhold til de kommunale dagsordener, men oplever desværre at der ikke lyttes til dem. Derfor vil det iflg. VIFO være klogt, hvis de kulturelle samråd i højere grad kombinerer deres høringsret med andre kommunikationskanaler, som uformelle møder med politikere og forvaltning samt ikke mindst deltagelse i §35, stk. 2 udvalgene.

Line Bilberg og Henriette Bjerring sluttede deres oplæg med, at konkludere, at et godt samarbejde med kommunen og samrådet helt fundamentalt kræver: forventningsafstemning – både med kommunen og internt i samrådet, opbygning af tillidsfulde relationer mellem kommune og samråd, repræsentation af mange foreninger i samrådet og fokus på de fælles interesser og så er det også en fordel, hvis kommunen har tradition for borgerinddragelse og har opbygget nogle strukturer for dette.

Er alle parametre opfyldt, er der iflg. en af undersøgelsens kilder imidlertid ”…ingen tvivl om, at hvis de kulturelle samråd vil det, så kan de gå ind og spille en større samfundsmæssig rolle. Det betyder også, at de ville få en bedre bevilling. Men det kræver, at man kan tænke sig ind i de strategier, der er indenfor det offentlige”

Om alle kulturelle samråd ønsker det, er imidlertid tvivlsomt. Der er nemlig, som nævnt, stor forskel på samrådene og nogle foretrækker, at arbejde mere som koordinerings- eller serviceorganer end som interesseorganisationer og implementeringsorganer.

Du kan lære meget mere om undersøgelsens resultater og metode i de tre delrapporter. Du finder delrapport 1 HER, du finder delrapport 2 HER og du finder delrapport 3 HER

Tre cases og to gruppediskussioner

Efter oplægget fra VIFO delte en række samråd deres erfaringer fra tre cases med lokale samarbejdsprojekter. Det første var et ”Åben Skole” projekt i regi af kulturelle samråd i Køge og Halsnæs i et samarbejde mellem foreningslivet og folkeskolerne i Halsnæs. Målet for det projekt havde været at give børn, der normalt ikke bruger de kulturelle foreninger, adgang hertil og inviterer dem indenfor. Det andet var et kulturuge-projekt med over 100 deltagende projekter arrangeret af Kulturelle Samråd i Skive, der som et af de nyeste samråd bl.a. har en ansat i kommunen, som udelukkende arbejder for samrådet. Og sidst men ikke mindst, var det Samrådet for Amatørkultur i Århus, der fortalte om de over 100 amatørkulturelle aktiviteter årligt, som de er med til at arrangere i lokalcentre til stor glæde for kommunens ældre borgere og plejehjemsbeboere.

Den spændende dag sluttede af med to gruppediskussioner, hvor erfaringer blev delt på kryds og tværs og det bl.a. kom frem, at tættere samarbejde mellem de kulturelle og sociale foreninger og med musik- og kulturskolerne måske også kunne være vejen frem til flere spændende lokale samarbejdsprojekter.

Tekst: Susan Fazakerley

Foto: Susan Fazakerley og Bente von Schindel