Site icon Amatørernes Kunst & Kultur Samråd

Er fritidspas for amatørforeninger?

Vidste du at der efterhånden er fritidspas-ordninger i 62 kommuner i Danmark? Ordninger hvis mål det er at få flere sårbare og udsatte børn i gang i fritids- og foreningslivet ved hjælp af bl.a. vejledning og kontingentstøtte. Idrætsforeninger over hele landet er rigt repræsenteret i ordningerne og er sågar også indgået i sociale partnerskaber med kommuner, men det kniber med amatørforeningerne.

Ovenstående kom frem under et temamøde om ”Flere aktive børn i fritidslivet” arrangeret af KL – Kommunernes Landsforening, som AKKS deltog i den 6. april 2022.

Her kom det også frem, at de første kommunale fritidspas-ordninger i Danmark så lyset i 2010 ved hjælp af statslige puljemidler rettet mod kommunerne. Baggrunden for de statslige puljer var og er stadig et politisk ønske om, at aktivere de ca. 20% af alle danske børn, der ikke deltager i fritids- og foreningslivet. Ikke mindst fordi statistikker viser, at denne gruppe af børn er markant mere overvægtige og har mere skærmtid end andre børn. Da det statistiske materiale samtidig afslører, at de typisk kommer fra familier med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, er der sat ind fra statslig side med støttemidler for at få børnene i gang.

I dag er der således fritidspas-ordninger i 62 kommuner i Danmark, men de er meget forskellige fra kommune til kommune. Nogle kommuner giver udelukkende en indkomstbaseret kontingentstøtte på baggrund af ansøgninger fra enten barnets familie, skole eller den valgte fritidsforening, mens andre kommuner tilbyder individuel fritidsvejledning, finder en forening der matcher barnets ønsker og får skaffet hjælp, så barnet ikke skal møde op alene til aktiviteten. Dette i erkendelse af at de barriere barnet møder ikke alene er økonomiske.

Det er også meget forskelligt fra kommune til kommune, hvilken aldersgruppe fritidspas-ordningerne dækker, samt hvilke børn der kan komme i betragtning til hjælpen. Det går helt fra, at et barn skal være det man kalder ”stærkt udsat” for at få tilskud til at det blot ”ikke er foreningsaktivt”.

På samme vis er omfanget af det økonomiske tilbud meget forskelligt. Hyppigst giver kommunen et kontingenttilskud, men der er andre modeller, hvor kommunen udover kontingenttilskud giver tilskud til redskaber og deltagelse i stævner og sågar til, at den valgte forening kan ruste sig til at håndtere barnet. I enkelte kommuner, som f.eks. København, er en række af de større idrætsforeninger endog med tiden blevet sociale samarbejdspartnere for kommunen og modtager årligt et tilskud til en ansat, der kan forestå foreningens sociale arbejde.  

Det er som tidligere nævnt primært idrætsforeningerne rundt omkring i landet, der deltager i ordningerne. Måske pga. af det oprindelige fokus på fysisk aktivitet, men da flere og flere undersøgelser peger på, at det mentale helbred er en væsentlig faktor i børns trivsel – synes det oplagt, at amatørforeningerne i fremtiden kan deltage i ordningerne i langt højere grad end de gør i dag.

Så hvis din amatørforening kunne tænke sig at slå døren op for denne målgruppe, er et godt råd, at tage kontakt til fritidsvejlederen/guiden i jeres kommune eller tale med kultur- og fritidsforvaltningen eller socialforvaltningen om mulighederne for, at din forening kan blive en del af kommunes fritidspas-ordning.

Tekst: Susan Fazakerley

Exit mobile version