AKKS har netop udarbejdet en enkel foreningsguide målrettet amatørkulturen, som du kan benytte dig af ganske gratis. Her kan du få vejledning i hvordan du skal forholde dig til alt fra GDPR, over børneattester til ophavsrettigheder og finde skabeloner til brug for kontrakter og vedtægter.

Foreningsguiden er online og tilknyttet AKKS’ hjemmeside. Det betyder at den løbende vil blive opdateret og justeret i takt med at der kommer nye regler eller at praksis ændres. Du er derfor også meget velkommen til at kontakte os på akks@akks.dk, hvis du synes der er noget, der mangler i guiden.

Du finder guiden under menupunktet “Foreningsguide” på hjemmesidens forside.

Blandt de emner du kan få hjælp til er:

  • Hvordan du opretter en forening og hvorfor foreningsformen kan være en god ide, som en ramme om dine kunstneriske aktiviteter, samt hvorfor og hvordan du udarbejder en samværspolitik. Læs mere HER
  • Hvornår og hvorfor du med fordel kan oprette en folkeoplysende forening, samt hvilke hensyn du skal tage i forhold til f.eks. vedtæger i denne sammenhæng. Se mere HER
  • Hvad du skal tage hensyn til i forhold til din forenings økonomi, herunder om budgetlægning, kontingent og medlemsadministration, samt revision og oprettelse af bankkonti. Find mere HER
  • De forskellige typer af forsikringer du kan komme ud for at skulle bruge i forhold til ansatte, frivillige og rejsevirksomhed. Læs mere HER
  • Kontraktskabeloner til ansættelsesforhold og leje af lokaler. Find dem HER
  • Fundraising fra A-Å. Se den guide HER
  • Rettigheder i forbindelse med brug af musik og manuskripter. Læs mere HER
  • Børneattester til brug for de foreninger, hvis aktiviteter er rettet mod børn og unge. Læs mere HER
  • GDPR eller persondataforordningen er noget vi alle skal forholde os til. Læs mere HER

Tekst: Susan Fazakerley

Ikoner: Sketchy Banana

Tags:

Comments are closed

%d bloggers like this: