Hvis du går og pusler med tanken om at skabe et nordisk projekt, er der to aktuelle fonde du kan søge tilskud hos. Det er Nordisk Kulturfond og Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde. Begge fonde har deadline omkring 1. maj og er åbne for ansøgninger til amatørkulturelle aktiviteter.
Nordisk Kulturfond skal bidrage til en positiv udvikling, hvad angår kunst og kultur i Norden ved at fremme det kulturelle samarbejde mellem Danmark, Finland, Island, Norge Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Dette gør fonden gennem at give økonomisk støtte, fremme faglige netværk samt udvikle og formidle viden om kunst og kultur. Fondet har indtil flere programmer bl.a. et opstarts program, hvor du kan søge om tilskud til at udvikle et projekt. Du kan læse om programmerne HER. Næste ansøgningsfrist er 2.maj. 2022.
Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde har til formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Sverige på bl.a. det kulturelle område. Til fremme af dette formål vil fondet bl.a. kunne yde økonomisk støtte til udveksling af gæstespil, kunstudstillinger og anden virksomhed, som tager sigte på at vække interesse for dansk kultur i Sverige og for svensk kultur i Danmark. Derudover kan fondet også yde støtte til andre aktiviteter, der på anden måde fremmer det gensidige kendskab til de to lande og deres forhold. Du kan læse mere om hvordan du søger HER. Næste ansøgningsfrist er 1. maj 2022.
Tekst: Susan Fazakerley
Foto: Adrian Kirby on Pixabay
