Ny aktivitetspulje til kulturaktører

Som led i genåbningen er der oprettet endnu en aktivitetspulje til kulturaktører, der giver tilskud til gennemførelse af publikumsrettede aktiviteter i perioden fra den 1. til den 15 februar 2022. Puljen kan også søges af paraplyorganisationer indenfor det amatørkulturelle område. Deadline er 21. februar 2022.

Puljen kan søges af aktører, som har stående publikummer, eller har plads til over 500 siddende publikummer og dermed har været pålagt restriktioner i perioden 16. januar – 31. januar. Aktiviteterne skal derudover have billetsalg, offentlig adgang og mindst 26 fremmødte publikummer. Puljen kan søges af aktører, hvis primære formål er at skabe publikumsrettede kulturaktiviteter, fx teatre og spillesteder.

Paraplyorganisationer på det amatørkulturelle område, kan ansøge på vegne af deres medlemmer, hvis de i ansøgningen omfattede medlemmers samlede omsætning opfylder kravet om en årlig omsætning på mindst 1 mio. kr.

Der kan søges til dækning af en lang række omkostninger.

Du kan læse mere om puljens retningslinjer HER

Tekst: Susan Fazakerley