I oktober måned udskrev DATS en shortplay-konkurrence. 99 håbefulde dramatikere indsendte deres manuskripter inden deadline og nu er de 10 vindere af konkurrencen så fundet.

De 10 vinder-shortplays, der hver modtager 10.000 kr i præmie, er i vilkårlig rækkefølge:

I Skoven af Marie Markvard Andersen

Ud af Skyerne af William Halken

Jeg Får Hunden af Cathrine Fjord

Vi Vokser Ikke Ind i Himlen af Helene Hecquet

Hvad Jeg Lærte af Et Blad af Mia Juhl

Jeg Giver Svar i Morgen af Henriette Wisti Skovrup

Spring! Af Brian Wind-Hansen

I Virkeligheden af Lotte Kjærup

Aktivering af Niclas Johansen

Pöjkvän af Christoffer Sjørslev Ankersen

DATS udskrev shortplay-konkurrencen for at sætte nye skuespil på plakaten i anledning af fejringen af Dansk Teater 300 År.

Den 23. september 2022 er det nemlig præcis 300 år siden, der for første gang officielt blev spillet teater på dansk og jubilæet fejres af alle lige fra den mindste amatørscene til de største teatre i Danmark og mange andre.

Tekst: Susan Fazakerley

Foto:  Axel Gadegaard fra forestillingen Svink af Midtfyns Amatør-Scene

Tags:

Comments are closed

%d bloggers like this: