Kulturministeriet udsendte 17. december 2021 en opfordring til, at man ikke deltager i indendørs foreningsaktiviteter i juleferien. Da grundskolerne fra og med i dag 5. januar 2022 er genåbnet, er opfordringen ikke længere gældende.
Der gælder derfor ingen særlige opfordringer til foreningslivet, herunder amatørforeningerne, om ikke at afholde eller deltage i aktiviteter.
Der må dog fortsat ikke afholdes koncerter eller forestillinger og de hidtidige restriktioner i form af krav om lukninger, coronapas, mundbind mv. vil fortsat være gældende til og med 15. januar 2022.
Du kan se de til enhver tid gældende restriktioner i Kulturministeriets Q&A HER
Tekst: Susan Fazakerley
Foto: Daniel Roberts, Pixabay