Årets hoveduddeling til amatørmusik

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har netop offentliggjort årets hoveduddeling af projektstøtte til  en lang række områder, herunder amatørmusikken, der i år modtag  4.770.175 kr. fra amatørmusikpuljen.

55 projekter havde søgt amatørmusikpuljen. 30 blev tilgodeset. Midlerne er gået til en bred vifte af amatørmusikinitiativer indenfor kor, folkemusik, rytmisk musik , gardere og klassisk symfonimusik m.m. Hvis du skriver amatørmusik i søgefeltet, kan du finde hele listen HER

Samlet set modtog udvalget 658 ansøgninger til de forskellige formål fra orkestre, bands, musikfestivaler, jazzklubber, projekter for børn og unge og altså amatørmusik og uddelte 28. mio. kr. til 424 musikprojekter

I forbindelse med uddelingen udtaler udvalgsleder for Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Musik Emil De Waal:

”Vi har været igennem den sidste store uddeling i vores udvalgsperiode og vil gerne takke for de mange ansøgninger til musikkens hoveduddeling i år. Det har været en fornøjelse at se et dansk musikliv i fuld vigør med masser af idéer og projekter på vej efter coronanedlukninger og restriktioner. Vi håber, at 2022 bliver året, hvor musikken rigtig kan folde sig ud igen”

Du kan læse mere om uddelingen HER

Tekst: Susan Fazakerley

Foto: Logo Statens Kunstfond