Deltag i Kunstfondens konference om børn og unge på musikområdet

Tirsdag den 1. juni  fra kl. 10.30-16.00 afholder Kunstfonden en konference om børn og unge på musikområdet på spillestedet Fermaten i Herning.  Af hensyn til COVID-19-sikkerhed afholdes konferencen som hybrid med virtuel deltagelse og et begrænset antal fysiske deltagere, som inviteres direkte.

Formålet med konferencen er blandt andet:

– at sætte fokus på metoder til at få en større andel af børn og unge til at opleve glæden ved musikken – og få flere til at komme i gang med at spille eller synge

– at understøtte nye samarbejder, erfaringsudveksling og videndeling om gode veje til talentudvikling på musikområdet.

Du kan se programmet of finde linket til livestreamingen HER

Tilmelding til virtuel deltagelse er ikke nødvendig.

Tekst: Susan Fazakerley