Som følge af denne uges politiske aftale er visse dele af genåbningsplanen fremrykket. Det indebærer at amatørkulturens foreninger mod forventning kan genåbne for aktiviteter indendørs for børn og unge under 18 allerede den 21. april . Det gælder dog desværre ikke for sangaktiviteter.
Aftalen indebærer at en række af amatørkulturens foreninger kan gå i gang idendørs. Det gælder f.eks. garderne og børne- og ungdomsscenerne. Det er selvfølgelig glædeligt, men vi mangler forsat en nærmere afklaring på sangaktiviteterne og de voksne.
Aktiviteterne genåbner uden coronapas og med et forsamlingsloft på 25 samt afstandskrav på 1 m og kvadratmeter krav på 4. Derudover er aktiviteterne underlagt de til en hver tid gældende sundhedsmæssige restriktioner og anbefalinger.
Du kan læse den politiske aftale i sin helhed HER
Du kan se de gældende retningslinjer HER
Du kan se Kulturministeriets opdaterede Q&A HER
De næste datoer i genåbningsplanen der har betydning for amatørkulturens foreninger er 6. og 21. maj. Nærmere information følger, så snart vi ved noget.
Tekst: Susan Fazakerley
Foto: LGF – Landsgardeforeningen