Uncategorized

Forsigtig genåbning udendørs udvides

Med virkning fra den 22.  marts 2021 har regeringen besluttet at udvide den forsigtige genåbning af Danmark. Det indebærer at der udvides for udendørs foreningsaktiviteter, herunder for amatørkulturens foreninger,  i organiseret regi, så der nu kan være op til 50 deltagere.  Der er fortsat lukket for de indendørs aktiviteter foreløbigt frem til 5. april  2021.

I kulturministeriets Q&A hedder det således nu:

Det vil fra 22. marts være muligt for f.eks. teaterforeninger og musikforeninger at øve udendørs med op til 50 personer til stede på samme sted samtidig. En forudsætning for, at en person kan være omfattet af det hævede forsamlingsforbud er, at vedkommende er en aktiv del af arrangementet, herunder optrædende, hjælpere mv. Publikum vil derfor ikke være omfattet af det hævede forsamlingsforbud.

OBS! Det er fortsat ikke muligt at afholde eller deltage i arrangementer mv. med op til 500 personer til stede, selvom kunder, besøgende eller deltagere i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, bane, biograflærred, oplægsholder eller lignende.

Du kan læse Kulturministeriets Q&A , der ændres løbende i takt med at restriktionerne ændres, i sin helhed HER

Tekst: Susan Fazakerley

Foto: Markus Spiske – Unsplash

Categories: Uncategorized