Restriktioner i Hovedstadsområdet samt Helsingør

Regeringen har 1. december 2020 indført skærpede restriktioner i en række kommuner i Storkøbenhavn og i Helsingør. Tiltagene gælder fra 7. december 2020 til 2. januar 2021 og får også  betydning for amatørkulturen i de berørte kommuner.

Restriktionerne gælder i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk og altså også Helsingør og betyder flg:

  • Der må som udgangspunkt kun være 10 personer til stede samtidig ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år. Det betyder altså, at der ikke  er forskel på forsamlingsforbuddet for børn og unge og voksne i de berørte kommuner
  • Ved korsang i amatørregi for børn og unge op til 21 år er loftet ligeledes på max. 10 personer, med mindre man er omfattet af en undtagelse, herunder f.eks. undtagelsen om arrangementer mv., hvor deltagere, kunder, tilskuere, besøgende eller lign. sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, en bane, et biograflærred, en oplægsholder eller lign.
  • Der kan fortsat afholdes f.eks. foredrag og koncerter med op til 500 personer til stede, såfremt deltagere mv. sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, bane, biograflærred eller lign.

AKKS følger udviklingen og opdaterer løbende.

Tekst: Mette Dahl Trudslev