Kulturministeriet har afsat 10 millioner kr. til en pulje mod ensomhed. 1.000 nye fællesskaber i foreningslivet kan få 10.000 – 15.000 kr. til deres projekter. Ansøgningerne behandles efter først-til-mølle-princippet. Der er løbende ansøgningsfrist – dog senest d. 14. december 2020.
Puljen på 10 mio.kr. kan søges af foreninger på kultur-og socialområdet til aktiviteter for borgere over 21 år, som mærker konsekvenserne af corona-pandemien i form af ensomhed. Aktiviteterne skal give borgere adgang til sociale fællesskaber, som målgruppen ellers ikke har adgang til. Puljen kan søges af foreninger, der i forvejen er aktive i lokalsamfundet, fx idrætsforeninger, folkeoplysende foreninger (og aftenskoler), museumsforeninger, læseforeninger, sociale foreninger.
Du læse mere om puljen HER
Tekst: Susan Fazakerley