I perioden fra den 12 – 30. april 2020 gennemførte AKKS i samarbejde med Amatørmusik Danmark og DATS – Dansk Amatørteater og Scenekunst den første af to spørgeskemaundersøgelser vedr. de økonomiske konsekvenser af COVID-19 for amatørkulturens foreninger. Nu foreligger rapporten fra den første undersøgelse!
Og her fremgår det at konsekvenserne er omfattende. 457 både landsdækkende og lokale foreninger har besvaret den første spørgeskemaundersøgelse og af tallene fremgår det at der er tale om i alt 2.318 aflysninger pga. COVID-19 “lock down” i form af aflyste forestillinger, forestillingsrækker, prøver, koncerter, stævner, rejser m.m.
Det samlede økonomiske tab vurderes til i alt 29.780.641 kr., hvoraf 14.166.641 kr. er allerede afholdte og forventede udgifter.
I rapporten fortæller foreningerne også om deres bekymringer i forlængelse af den nuværende COVID-19 lock down, om behovet for hjælpepakker og frygten for foreningernes medlemmer, økonomi og fremtid.
Du kan læse resultaterne fra den første undersøgelse i RAPPORT COVID-19 AKKS
Comments are closed