Efter den seneste udmelding fra statsministeren ser det ud til at amatørkulturen genåbner i flere fase. I første omgang med udendørs aktiviteter i mindre grupper og 8. juni bliver det så muligt at starte indendørs med op til 30-50 deltagere. I AKKS følger vi nøje udviklingen og opdaterer løbende de gældende retningslinjer

Åbningen af fase 2, der igangsættes 11. maj indebærer at idrætten og foreningslivet, herunder det amatørkulturelle, kan starte med udendørs aktiviteter indenfor de gældende retningslinjer, dvs. max 10 personer og social afstand m.m. Du kan læse aftaleteksten HER 

I den netop offentliggjorte plan for den videre genåbning efter fase 2 fremgår det endvidere at såfremt alt går vel, så igangsættes fase 3 af genåbningen 8 juni. Det vil indebære at forbuddet mod forsamlinger hæves til 30-50 og at der kan igangsættes indendørs aktiviteter for idræts- og foreningsliv (herunder det amatørkulturelle foreningsliv), der kan gennemføres sundhedsmæssigt forsvarligt. Du kan læse aftaleteksten HER

Hvad disse overordnede retningslinjer betyder i forhold til f.eks. adgangen til de kommunale lokaler er AKKS i færd med at undesøge. Ligesom vi er igang med at undersøge de nærmere retningslinjer for den kunstneriske udfoldelse og sundheds- og rengøringskrav.

Tekst: Susan Fazakerley

Foto: Pixabay

 

 

 

Tags:

Comments are closed

%d