Solen skinnede fra en skyfri himmel og Søren Pape havde netop talt de konservatives sag fra hovedscenen på Cirkuspladsen, da AKKS og DAOS bød indenfor til en dialog om amatørmusikkens fremtid i Folkeoplysningens telt på Folkemødet på Bornholm.

I dialogen deltog kulturminister Mette Bock, musikforskeren Lars Ole Bonde, organisationsmanden Michael Christensen, amatørmusikeren Morten Sverdrup og ikke mindst kammerensemblet HELT BAROKT og et spørgelystens og engageret publikum.

”I dag har vi fokus på amatørmusikken og det har vi fordi lige om lidt udkommer der en rapport ”Mod mere viden om amatørmusikken”, som er en oversigt over amatørmusik relevant forskning indenfor trivsel og velbefindende.” begyndte dialogens moderator, Toke Halskov Kristensen.

Rapporten offentliggøres først på en forskningskonference i Vartov i København den 29. september, men Toke kunne allerede løfte sløret for, at de mange undersøgelser, der er nævnt i rapporten, konkluderer, at amatørmusikere, lige meget hvor de er i verdenen, oplever de samme positive fordele ved at udfolde sig musikalsk.

Det er fordele som øget fysisk og psykisk velvære og selvværd, oplevelser af at være en del af et fællesskab og et godt socialt netværk, identitetsudvikling, dannelse og inklusion. Amatørmusikken har altså en stor dokumenteret betydning for dens udøvere og deres lokalsamfund, fortalte Toke og hvad kan og skal vi så gøre ved det?

Mette Bock fik som den første mulighed for at svare og kunne fortælle, at både hendes børn og mand har været aktive amatørmusikere og at hun især synes, at det er det dannelsesmæssige aspekt af amatørmusikken der er vigtigt. Ligesom det er vigtigt at nå alle amatørmusikere og ikke kun dem som er organiseret i amatørforeningerne, der udgør toppen af isbjerget. Med til at forløse det er i hendes optik, de ikke mindre en 117 statslige kulturpuljer og det nu lovpligtige samarbejde mellem folkeskolen og musiklivet.

Morten Sverdrup, der var begyndt at spille bratsch i en alder af 42 kunne berette, at han altid gik glad hjem fra en orkesterprøve og fandt stor inspiration og fremtidshåb i mødet med især de friske 85-årige musikere i det aldersmæssigt meget blandede orkester. Ligesom han følte stor glæde ved at være en del af et fællesskab, der helt bogstaveligt skulle finde takten for at musikken kunne lyde godt. Han håbede også at endnu flere end ham med tiden kunne få del i de samme store følelsesmæssige oplevelser, som det at spille musik medfører.

Lars Ole Bonde kunne bringe endnu mere godt nyt fra forskningens rækker om amatørmusikkens betydning. Den seneste nationale undersøgelse af Danskernes Helbred udført i 2013 på over 14.000 danskere, konkluderer nemlig, at dem der spiller og synger føler sig sundere og både ryger og drikker mindre end andre danskere. Der er med andre ord belæg for en egentlig sundhedsmæssig betydning af amatørmusikudøvelse. Men forskningen peger også på at interessen skal starte i barneårene, og at der i dag blandt amatørmusikere er en social slagside, som der skal gøres noget ved.

Michael Christensen var enig og mente at øgede tværgående samarbejder mellem alle områdets aktører og en videnbank med forskning og gode eksempler, samlet i f.eks. AKKS kunne være med til at forløse mulighederne. Han fortalte også at amatørmusikområdet p.t. arbejder på at samle sig, så man ikke er så fragmenteret et område.

Fra salen blev der talt om at styrke organisationerne og deres frivillige til at løfte opgaven. Ligesom det blev slået fast at 17% af danskerne udfolder sig musikalsk og at en national vision for amatørkulturen, måske var det statslige initiativ, der kunne forløse områdets muligheder og hjælpe det med at finde takten.

Tekst: Susan Fazakerley

Foto: Michael Nielsen og Steen Finsen