Kulturelle fællesskaber for bredden kan være livsændrende. Men støtten til amatørmusikken er under pres. Det kniber med langsigtede og strukturelle løsninger på området, og det skal der gøres noget ved, mener AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur Samråd.

Sådan lød opfordringen, da AKKS afholdt stormødet ’Samarbejde’ søndag den 8. april på KulturØen i Middelfart. Med mødet ønskede AKKS at fortsætte arbejdet med at styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs af amatørmusikkens organisationer, og tage tilløb til et nyt fundament for organiseringen af breddemusikken i Danmark.

”Jeg er stolt over det arbejde, vi gør for bredden, men i øjeblikket bløder vi, og vi kan ikke vente længere med at reagere samlet på nedskæringerne på vores område. Der er behov for at stå endnu mere sammen og finde langsigtede løsninger for amatørmusikken, så vi igen for alvor kan gøre en forskel for bredden”, lød det indledningsvist fra AKKS’ formand, Villy Dall. Han understregede samtidig, at arbejdet i amatørmusikkens organisationer ifølge ham ikke bør sammenlignes med det tilsvarende arbejde for eliten, når der uddeles støttekroner.

”Vi er nødt til få vores egen bevilling, og organisere os efter det”, sagde Villy Dall.

Den offentlige støtte til amatørmusikken er helt generelt ramt af puljetækning og kortsigtede løsninger, hvilket gør området ekstra sårbart. Men når amatørmusikken forsvinder, hvad sker der så med elitetilbuddene, der lever af dem?

DIF-modellen

Som inspiration havde AKKS inviteret Martin Borch, teamleder for Organisation og Ledelse i Danmarks Idrætsforbund til at give en introduktion til DIFs liv som paraplyorganisation for 62 specialforbund med mere end 9.000 foreninger under sig. Men sådan har det ikke altid været:

”Ved begyndelsen i 1896 var det nærmest kun københavnere, der var tilknyttet DIF. Størstedelen af DIF, og dem der dyrkede idræt, var voksne, bedre stillede mænd. I dag består DIF af over 1,9 millioner aktive medlemmer, og vi arbejder med at sikre idrættens finansiering, skabe gode rammevilkår for forbundene og øge politikernes anerkendelse og prioritering af idrætten”, sagde Martin Borch, der samtidig understregede at selvom forbundene bevarer deres uafhængighed i DIF, så er det ” krystalklart, hvilke kompetencer, der ligger hvor, når man organiserer sig på den måde.”

DIF organiserer både elite- og breddeidrætten herhjemme, og fra salen blev der slået på tromme for, at DIF-modellen ikke nødvendigvis garanterer samarbejde og at penge skal følge med, hvis en ny organisering skal give mening for breddemusikken, for ”vi mangler den halve milliard, DIF har”.

Ny struktur
Manglende tilskud eller ej – et af hovedmålene med stormødet var at påbegynde en proces, der i sidste ende skal munde ud i en ny struktur på amatørmusikområdet. AKKS havde i den anledning udarbejdet et strukturudkast, som skal sikre at der i fremtiden blandt andet både er samling og plads til forskellighed og større offentlig og politisk synlighed. Strukturen fordrer en hovedorganisation organiseret i sammenslutninger, inden for det område af kunsten og kulturen, de hver især dækker. Særligt den organisatoriske kompleksitet og kompetence- og afgrænsningsudfordringer blev vendt og drejet i den forbindelse, for en ny struktur kan også have faldgruber.

Efter frokosten fortsatte stormødet som workshop på baggrund af en SWOT-analyse foretaget i forvejen af AKKS. Her blev der gået i dybden med måder at imødekomme problematikkerne fra analysen særligt omkring synliggørelsen af amatørmusikken, organiseringen, ledelsen og samarbejdet på tværs af amatørmusikkens organisationer.

Arbejdet med at formulere en ny samarbejdsstruktur for AKKS og for amatørmusikken fortsætter henover 2018 og endnu et stormøde er planlagt til den 30. september 2018.

Tekst og foto: Jens Povlsen