CON AMORE KULTURPRIS 2018

Albertslund, Rudersdal og Vejle er alle nomineret til prisen, som den kommune i Danmark, der skaber de bedste vilkår for det frivillige kulturliv. Der er fokus på ildsjælene og amatørkulturen, når AKKS og DATS uddeler CON AMORE KULTURPRIS 2018 for 5. gang ved et festligt awardshow og en debat i forbindelse med Kulturmødet på Mors.

Con Amore betyder ”med kærlighed”. Og det er lige præcis det, som er hovedfokus for de 130.000 foreningsorganiserede og kulturbegejstrede borgere, der med frivillig arbejdskraft skaber kunst og kultur over hele landet. Men en betingelse for denne kreativitet er opbakning, opmærksomhed og praktisk og/eller økonomisk støtte fra deres lokale kommune.

Derfor vil vi gerne fremme opmærksomheden på de kommuner, som gør en ekstra indsats for at få det lokale foreningsbaserede kulturliv til at blomstre, så borgerne kan deltage i f.eks. kor, bands, diverse kreative kurser – eller har mulighed for at udfolde sig i lokale teaterforeninger. Den kulturaktive gør det med kærlighed til kunsten og til de positive effekter, som følger med – hvilket ganske givet også er kommunernes intention!

CON AMORE KULTURPRIS er indstiftet i 2014 af AKKS og DATS. En kommune kan f.eks. indstilles for:

at skabe gode rammer for amatørmusikken eller -teatret
at have en nytænkende politik på amatørkulturområdet
at have skabt et nyt banebrydende projekt eller for

Den endelige vinder afsløres ved et festligt og farverigt awardshow i forbindelse med Kulturmødet Mors 2018 fredag d. 24. august kl. 13 på FolkeScenen.

Tidligere vindere af prisen:

2017: Høje Taastrup Kommune (uddelt på Kulturmøde Mors)
2016: Herning Kommune (uddelt på Kulturmøde Mors)
2015: Sønderborg Kommune (uddelt på Kulturmøde Mors)
2014: Frederiksberg Kommune (uddelt på Folkemødet, Bornholm)