Slideshow

ARTS TAKE PART skudt i gang

I marts 2017 fik det europæiske netværk for amatørkultur, AMATEO, netværkstilskud fra EU’s Creative Europe program og i dagene fra den 28. – 30. oktober, blev det så omsider tid til projektets første partnermøde i Utrecht i Holland. Og hvad der engang var drømme, var med et blevet til virkelighed. På mødet fik projektets mange partnerne således for første gang lejlighed til, at se hinanden i øjnene.

Formålet med ARTS TAKE PART er at styrke amatørkulturen på europæisk niveau  med en saltvandsindsprøjtning over 4 år og dermed også dens mange aktive, som man fra EUs side ønsker skal være bedre til, at operere tværnationalt til gode for hele kunst- og kultursektoren. Til det formål er der i ARTS TAKE PART nedsat 5 aktivitetsområder, der i teams skal arbejde med at få sat fokus på forskellige områder, der med en ekstra indsats vil kunne styrke amatørkulturen.

Områderne er: Kommunikation, kurser og konferencer, pilotprojekter, forskning og research og flagskibs begivenheder. Hvert aktivitetområde består således af 4 deltagere rundt omkring i Europa, der med udgangspunkt i deres netværk og viden, skal bidrage med at skabe indhold og aktiviteter, der kan komme amatørkulturen til gode.

Flere aktiviteter er i støbeskeen, men allerede den 28. november skydes ART TAKES PART officielt igang ved AMATEO’s årlige konference i Pecs i Ungarn. Den afholdes i år under titlen ”Traditional artforms as a foundation for modern European culture – Building communities through active participation in amateur arts” og vil i plenum og workshops debattere amatørkulturens rolle i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse. Blandt hovedtalerne på konferencen er Katy Spicer, der er kunstnerisk leder for English Folk Dance and Song Society, og blandt debatdeltagerne finder man f.eks. Sonia Greiner fra Europa Cantat.

Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig her og du finder programmet her.

Tekst: Susan Fazakerley

Reklamer

Kategorier:Slideshow, Uncategorized