Det var et brag af et show, der løb af stablen, da modtageren af Con Amore Kulturpris 2017 skulle afsløres d. 25. august på Kulturmødet Mors. Med cirkusartister, musik og sang fra det unge talent Magnus Rossen fra Høje-Taastrup Kommune og Poul Krebs som special guest, fik vi udnævnt modtageren, som blev Høje-Taastrup Kommune, på fornemmeste vis.
Moderator Toke Halskov Kristensen fik os derudover guidet rigtig godt igennem en spændende og inspirerende snak om de gode erfaringer inden for det amatørkulturelle felt, med de 3 nominerede kommuner, Aarhus, Høje-Taastrup og Thisted samt sidste års modtager, Herning Kommune.
Heldigvis blev hele showet optaget, så selv om du måske gik glip af det i første omgang, skal du ikke snydes.
Se hele prisoverrækkelsen her!
Billeder fra dagen:
Foto: Cecilie Jeberg Kjær